Priser på behandling

På klinikken kan du i ro og mag sammen med din behandler drøfte de forskellige behandlingsmuligheder og blive grundigt orienteret om prisen på behandlingen før vi går igang. På klinikken finder du også den lovpligtige prisliste, som indeholder priser på et udsnit af de mest gængse behandlinger. Du er velkommen til at ringe til os i åbningstiden vedr. behandlingspriser og – alternativer.

Mange fremhæver pris, når det handler om tandbehandling. Vi foretrækker at slå på den kvalitet i behandlingen, som gør, at du kan bevare dine tænder så længe som muligt og får lavet det, der skal laves, ordentligt – første gang.

Vores priser er fastsat ud fra de faktiske omkostninger, vi har på klinikken, og ud fra en prispolitik, der afspejler det, vi ikke går på kompromis med:

  • Kvalitet i behandlinger og holdbare materialer
  • Professionelt udstyr
  • Dygtige og kvalificerede medarbejdere
  • Kurser til alle medarbejdere
  • 100% testet sterilisationsprocedure
  • Behagelige omgivelser
  • Tid til at gøre tandbehandling til en god oplevelse

For hvert tandproblem er der flere løsninger, også økonomisk. Vi guider dig altid ud fra vores professionelle erfaringer og anbefalinger –  men også altid på en måde, så du kan træffe en kvalificeret beslutning om din næste tandbehandling.

Faste priser og faste tilbud

Hos os får du altid et individuelt behandlingsforslag på større behandlinger, så du er med i processen hele vejen – fra omfanget af behandlingen til din investering i sunde og stærke tænder samt den måde, du vil finansiere behandlingen.